I dag står mange forældre midt i et krydspres af krav: samfundets forventninger, arbejdslivets tempo, sociale medier og egne indre idealer. Og når livet tager en drejning som fx ved skilsmisse og lign., så bliver det ekstra tydeligt, hvor dybe vores roller påvirker vores børn.

Sådan har det også været for mig, da det ikke blot en juridisk beslutning, men en følelsesmæssig overgang, der har sat sine spor i mine børns indre landskab. Det er ikke selve bruddet, men måden vi håndterer det på, der former deres fremtidige relationer, selvværd og tillid til verden. Pludselig er man alene og skal skabe et sted til, at være den stabile klippe, børnene har brug for.

Det var her jeg opdagede vigtigheden af, at når jeg var i balance, havde styr på mig selv og mine følelser, så smittede det også af på mine børns adfærd. Når jeg i perioder ikke var i balance - så var det tydeligt, at mine børn reagerede både psykisk, men også fysisk.

Derfor må vi bare konkludere, at familien udgør barnets første og mest betydningsfulde tryghedsbase. Når hverdagen præges af uro, konflikter eller følelsesmæssig ubalance, kan det sætte dybe spor i barnets trivsel, udvikling og selvopfattelse.