At støtte sit barn – uden at presse
Som forælder ønsker man det bedste for sit barn. Man vil gerne se det trives, vokse og finde sin vej i livet. Men i forsøget på at hjælpe, kan man – helt ubevidst – komme til at presse barnet. Det sker ofte med de bedste intentioner, men kan skabe uro, modstand og følelsen af ikke at være god nok.
At støtte uden at presse handler om at skabe et rum, hvor barnet føler sig mødt, forstået og fri til at være sig selv. Det er en balancegang, hvor nærvær, tålmodighed og tillid er nøgleordene.
De fleste forældre kender det, at man nogle gange kommer til at presse sit barn, uden at tænke over det og med den allerbedste hensigt. Det kan fx være i forbindelse med middagsbordet, påklædning eller i entreen, men også i forbindelse med søvn. Man lover guld og grønnes skove, "bare de gider høre efter eller gøre som man siger". Overskuddet er lavt, følelserne er udenfor på tøjet, ja de fleste forældre har mærket hvor frustrerende det er, når barnet bare ignorerer og vender ryggen til. Og man må nogle gange bide sig i tungen eller trække vejret et par ekstra gange – bare rolig det er helt normalt!
Men måske handler det om os som forældre, vores børn har brug for nærvær frem for kontrol. Børn har brug for voksne, der er til stede – ikke kun fysisk, men følelsesmæssigt. Når du som forælder viser, at du ser og hører dit barn uden at ville "fikse" det, opstår der en dyb kontakt. Det er i den kontakt, hvor barnet tør åbne sig og vokse. Nemmere sagt end gjort!
Når jeg husker tilbage på tiden, hvor mine egne børn var små, så kan jeg huske hvor irriterende det var, at de i min travle hverdag, ikke gjorde hvad der blev sagt. Især ved afhentning i institutionen, mega træt som jeg var efter en lang dag, så rendte jeg rundt på legepladsen for at fange dem eller skulle diskutere, hvorfor jeg allerede hentede dem. Jamen helt ærligt; min samvittighed blev endnu større, for inderst inde vidste jeg jo godt, at jeg afbrød dem i deres leg med deres bedste venner og de ikke hang i et eller andet åndsvagt ur eller tid – som jeg. Og endnu værre, jeg gav mig ikke tid til at lytte.
Afslutning
Kunne jeg ændre det, nej – for på det tidspunkt var jeg ikke
en særlig klog forælder, men en meget travl forælder, men karriere og job i
højsæde, 4 børn, et stort hus, hest og hund.
Men hvad handler det så om? jo det handler om at invitere frem for at stille
krav. I stedet for at presse barnet til det du gerne vil have det til, kan der
være andre måder, du kan håndtere situationen på.
Et eksempel kan være at forberede barnet på det, det skal. Giv det lidt tid, her taler jeg ikke om timer, men bare lidt tid til, dine mange ord skal lige placere sig i barnet. Spørg om barnet har brug for hjælp - for sjovt nok så sker det tit, at alt det børnene kunne i går, har de total glemt i dag. Det er de færreste børn som er kommet i seng uden at være mætte, gået nøgne i institution eller skole, og endnu færre på bare tæer. Og sker det, tja så går det nok også.