Hvordan påvirker det børnene, når der ikke er balance i familien?
Familien er den første og vigtigste tryghedsbase – og når den er præget af uro, konflikter eller følelsesmæssig ubalance, kan det sætte spor i både barnets trivsel, udvikling og selvopfattelse.
Børn kan udvikle utryghed og angst ved at de mærker stemninger, selv når de ikke forstår dem fuldt ud. Vedvarende konflikter eller spændinger kan skabe en grundlæggende følelse af uforudsigelighed og frygt. Mange børn kan udvikle skyld og selvbebrejdelser fordi de tror, at de er årsagen til de voksnes problemer – især hvis de ikke får forklaringer, der passer til deres alder. Når barnet ikke føler sig set, hørt eller forstået i familien, kan det føre til en følelse af lavt selvværd, ikke være vigtig eller god nok.
Nogle børn bliver stille og indadvendte, mens andre reagerer med vrede, uro eller grænsesøgende adfærd. Andre symptomer som søvnforstyrrelser kan give overdreven træthed og manglende koncentration i dagtimerne. Det kan også være gentagne klager over ondt i hovedet eller maven (ofte uden en fysisk årsag) og ofte i forbindelse med skole, sociale situationer eller konflikter.
I sjælden tilfælde spiseforstyrrelser (overspisning/ingen appetit), kvalme, ufrivillig vandladning eller forstoppelse. Ud over det kan koncentrationsbesvær, manglende motivation og konflikter med kammerater og voksne opstå, når barnet er følelsesmæssigt belastet. Vedvarende utryghed kan hæmme barnets sproglige, sociale og følelsesmæssige udvikling.
Afslutning
Kære forældre
Hvis I genkender nogle af disse tegn hos jeres barn – eller mærker, at hverdagen er præget af følelsesmæssig uro – så er det ikke fordi I har fejlet. Det er et tegn på, at der er noget vigtigt, der kalder på opmærksomhed. Børn har brug for voksne, der tør se det svære i øjnene og tage ansvar for at skabe tryghed og ro.
At søge hjælp er en kærlig handling. Det viser jeres barn, at følelser må tages alvorligt, og at ingen skal stå alene med det, der er svært. Med den rette støtte kan I som familie finde nye veje – hvor nærvær, forståelse og følelsesmæssig balance får plads.
I behøver ikke have alle svarene. I skal bare tage det første skridt.