Mormor med manér – og mælkesnitter i håndtasken

At være mormor, er ikke bare en titel. Det er en tilstand. En duft af nybagte boller og lavendelcreme. En latter, der kommer nede fra maven og op gennem hele kroppen. En hånd, der altid har tid. Og en taske, der indeholder alt fra tyggegummi til hekseurt og en lille sten, "fordi barnebarnet sagde den var magisk."

At være mormor er at vågne op og tænke: "Hvad mon de små laver i dag?" Og så sende en sms med 14 emojis og stavefejl, fordi brillerne lå i den anden taske. Det er at sige "nej nej, jeg skal ikke blande mig" og alligevel stå med næsen presset mod ruden, når der er forældremøde.

Det er at kunne huske, hvordan det var at være mor – men nu med lidt mere søvn og lidt færre bekymringer. Og måske en smule mere tålmodighed. Eller i hvert fald bedre snacks.

Det er simpelthen en fantastisk skabning, tænk at være så heldig at få sit "liv" tilbage, og endnu bedre, man kan aflevere ungerne tilbage - når man ikke gider dem mere. Forleden dag havde jeg mormor dag med alle tre unger. Pyha fik sved på panden, men ikke af at lave "hyggesnacks" til dem, næh…det var fordi jeg brugte 1 ½ time på at hente dem. Selvom jeg egentlig syntes jeg var i sindssyg god tid, for det skal man jo have med sådan nogle størrelser, så trak tiden bare ud, fordi de både skulle have eftermiddagsmad, ren ble, snakke færdig med kammeraterne og have helt vildt meget overtøj på, for det siger moar.

Da vi så endelig kom hjem, så smed de overtøj og strømper, bad om mere mad og ville bare lege. Senere fik de den ide, at de gerne ville høre MGP musik i højtaleren og danse. Sjovt var det, da jeg også begyndte at danse; pludselig udbrød en af ungerne "altså mormor, du har godt nok en stor numse, men ikke så stor som farmors, og slet ikke så stor som bamses". Så er det man bare smiler overbærende og griner fjollet, for man ved godt inderst inde det er tid til en makeover. Herefter hører jeg mig selv sige "I må godt få en is mere, men vi siger det ikke til mor."

En mormor er også hende, der mærker, når noget er galt. Som ser bag om adfærden og ind i hjertet. Hun ved, at børn ikke altid siger det med ord – men med stilhed, uro eller et blik, der søger noget trygt. Og hun er der. Med sin varme. Med sin visdom. Med sin evne til at være nærværende, selv når verden larmer.

Mormor er ikke bare en rolle. Det er en gave. En livsfase, hvor man får lov at elske uden at skulle opdrage (måske kommer man til det - en gang imellem). Hvor man kan være både en tryg havn og vild legekammerat. Hvor man kan være lidt skør, lidt klog og helt igennem elsket.

Så hvis du er mormor – eller har en mormor i dit liv – så vid: du er vigtig. Du er magisk. Du er en del af det, der gør barndommen blødere, sjovere og mere forankret.

Og du har altid mælkesnitter i tasken. Bare for en sikkerheds skyld.