Dagtilbud
Pædagogisk vejledning med fokus på trivsel og udvikling
Kvaliteten af det pædagogiske arbejde er afgørende for at skabe de bedste rammer for både børns og voksnes trivsel og udvikling. Som pædagogisk konsulent tilbyder jeg faglig sparring, analyse og konkrete indsatser, der styrker hverdagen i institutioner og læringsmiljøer. Jeg omsætter pædagogisk teori til praksis med fokus på relationer, struktur og udviklingsstøttende rammer – og bidrager til at skabe bæredygtige forandringer, der understøtter det faglige arbejde.
Når samarbejdet i en personalegruppe udfordres, kan det mærkes i hele organisationen. Uro, misforståelser og manglende fælles retning påvirker både arbejdsmiljø, trivsel og kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Derfor tilbyder jeg en helhedsorienteret indsats, der favner både ledelse og medarbejdere – med fokus på relationer, kommunikation og udvikling.
Hvad kan jeg tilbyde?

1. Observation & analyse
Observere samspil og kommunikation i hverdagen. Identificere mønstre, konflikter og samarbejdsbarrierer. Afholde individuelle samtaler for at forstå perspektiver og dynamikker.
2. Facilitering af dialog
Lede strukturerede samtaler og teammøder med fokus på åbenhed og respekt. Skabe rum for refleksion og fælles forståelse. Introducere kommunikationsværktøjer som aktiv lytning, jeg-budskaber og feedbackkultur.

3. Kompetenceudvikling
Workshops om samarbejde, konflikthåndtering og gruppedynamik. Træne personalet i at håndtere uenigheder konstruktivt. Arbejde med roller, ansvar og forventningsafstemning.
4. Styrkelse af faglig kultur
Skabe fælles pædagogisk retning og værdigrundlag. Understøtte en kultur med tillid, faglig nysgerrighed og kollegial støtte. Arbejde med ledelsen om at skabe rammer for god trivsel og samarbejde.
